Seksualitetens nuancer af gråt

Præmieren på Fifty Shades of Grey overraskede med en udfordring af de moderne normer for seksualitet i det norske samfund samt en revurdering af Foucaults teori om den «naturlige» seksualitet.

DOMINANS: halsbånd, arm- og fodlænker kan bruges på både mænd og kvinder for at dominere. Foto: Zorin Denu/ Flickr

DOMINANS: halsbånd, arm- og fodlænker kan bruges på både mænd og kvinder for at dominere. Foto: Zorin Denu/ Flickr

I februar 2015 havde filmen Fifty Shades of Grey, som er baseret på den erotiske bestseller af samme navn premiere. Samtidig sker en næsten firedobling af antallet af benævnelser af en gruppe seksuelle præferencer samlet under betegnelsen «BDSM» i norske medier i forhold til samme tid året før. Betegnelsen dukker gang på gang op i debatter knyttet til filmen og dens erotiske indhold. Debatterne handler primært om magtforholdet, som findes mellem hovedpersonerne, Christian Grey og Anastasia Steele, som præges af dominans, forbud og påbud. Dominans og underlæggelse, også kaldet submission, figurerer som kerneelementer i BDSM, og man kan derfor forledes til at tro, at debatten handler om en reaktion i samfundet mod denne type seksuelle præferencer. Men er ikke et samfund som det norske, som bryster sig af sin seksuelle åbenhed, for tolerant til en debat af denne type? Og hvis det ikke handler om BDSM, hvad handler debatten da om?

Den naturlige seksualitet

Der er skrevet mange og lange bøger og lavet dybdegående teorier om dagens seksualitet og tilhørende normsæt. Den generelle konklusion synes at være, at vi i dag lever i et mere åbent og tolerant samfund, også når det kommer til seksualitet. Der er øget seksuelt mangfold, og et krydret sexliv synes snarere at være normen end et afvig. Michel Foucaults diagnose fra 1900-tallet synes at være inde på noget af det samme. Han mente, at man talte mere om sex, og at sproget indeholdt flere betegnelser og ord til at gøre dette. Samtidig kritiserede han dog undertrykkelsen af seksualiteten i det moderne samfund. Ifølge ham, ønskede staten gennem sproget at fremelske den «naturlige» seksualitet med reproduktion som hovedformål, mens der ikke skulle være plads den «unaturlige» seksualitet så som homoseksualitet og afvigende seksuelle præferencer, som ikke tjente til udvidelse af staten.

Seksualitetens sprog

Ved en nærlæsning af den måde hvorpå BDSM omtales i forskellige artikler, som på hver sin måde kritiserer filmen og på den måde deltager i samfundsdebatten, ser man, at denne seksuelle præference slet ikke er ukendt for hverken skribenter eller læsere. Dette ses ved, at der er brugt meget lidt tid på at forklare betegnelsen. Flere steder opgives det blot, hvad forkortelsen står for. Dette er første skridt til at forstå debatten. Det næste skridt handler også om sproget og findes i måden, hvorpå den seksuelle præference omtales. Her laves der nemlig et klart skille mellem BDSM, og det som tekstforfatteren vil kritisere. For eksempel siger Olaf M. Solstrand i en artikkel fra Dagbladet: «Mange har forsvart bøkene med «det er ikkje valdtekt/partnervald, det er BDSM». Det stemmer ikkje. Hovudingrediensen i BDSM er gjensidig samtykke, og det eksisterer ikkje i desse bøkene.» Her gør han skille mellem det, som han mener sker i bøgerne og det, som han mener BDSM virkelig er. Dette illustrerer et gennemgående mønster i debatten. Sex med dominans og disciplin som hovedingrediens omtales måske ikke som direkte positivt, men det er acceptabelt og ufarligt. Hvis man godtager påstanden om BDSM som en integreret del af sproget i dagens samfund, stemmer Foucaults diagnose altså ikke længere. Seksualitet sammenstilles i dag med nydelse Samtidig eksisterer tanken om, at denne nydelse er individuel, og at det er nødvendigt at acceptere hinandens seksuelle præferencer. Normen om sex som nydelse i stedet for sex som middel til reproduktion er tredje skridt på vejen til at forstå debatten. Svaret på spørgsmålet om, hvorfor debatten er startet, findes tilsyneladende ikke i selve temaet for bøgerne og filmen. Sex forarger os ikke. BDSM forarger os ikke. Men hvad gør så?

BONDAGE: Binding med reb er et ofte brugt virkemiddel i disciplineringsdelen af BDSM. Foto: Anton Petukhov/ Flickr

BONDAGE: Binding med reb er et ofte brugt virkemiddel i disciplineringsdelen af BDSM. Foto: Anton Petukhov/ Flickr

Sex og magt 

Det fjerde og sidste skridt på vejen til at forstå, hvad debatten som fulgte premieren på Fifty Shades of Grey udsprang af og dermed også blive en smule klogere på moderne normer for seksualitet tager også brug af sproget som kilde. Her må vi se på den måde, hvorpå det seksuelle indhold i filmen omtales i debatten. Mellem dette og BDSM gør mange som tidligere nævnt et klart skille. BDSM er acceptabelt, misbrug, vold og voldtægt er ikke. Som psykolog Peder Kjøs udtaler i en artikkel i VG: «Det å bli eid, dominert og til og med misbrukt er en vanlig og utbredt fantasi. Det er ikke noe galt i å ha slike fantasier, eller å prøve ut med en partner, men det er ingen som liker å bli misbrukt og dominert på ordentlig». Det kan altså se ud til, at debatten er en reaktion baseret på den opfattelse, at Anastasia Steele i filmen så vel som i bogen udsættes for dominans og misbrug mod sin vilje. Dette betegnes som voldtægt og er i dagens samfund kraftigt i strid med de gældende normer. Hvis normen er, at vold og misbrug er forkert, så kan det heller ikke stemme, at nogen rent faktisk kan lide det og da slet ikke, at nogen kan tænde på det. Eller kan det?

Sex og samfundet

BDSM accepteres i samfundet som en seksuel præference. Grundstenen i BDSM er dominans. Dominans accepteres ikke i samfundet. På baggrund af debatten omhandlende det magtforhold som udspiller sig mellem hovedpersonerne i Fifty Shades of Grey virker dette som en retfærdig påstand. At udøve magt overfor en anden person bryder med normerne i samfundet, også normerne for seksualitet. Det kan derfor argumenteres, at Foucault må hentes tilbage, for at vi kan komme nærmere en forståelse af de moderne normer for seksualitet. Disse normer eksisterer nemlig ikke fuldstændig uafhængigt af andre normer. Tidligere mente Foucault, at de blev bestemt efter, hvad som var gunstigt for staten, nemlig reproduktion, og der hermed opstod normer om den naturlige seksualitet. I dag har samfundet normer, som siger at folk generelt er ligestillede, og at ingen har ret til at udøve uformel vold eller magt overfor andre. Dette kan virke til at præge samfundets holdning til seksualitet. På den ene side siges det vestlige samfund i dag at være langt mere tolerant og åben overfor seksualitetens diversitet end tidligere. På den anden side opstår en samfundsdebat på baggrund af en, vil mange mene, forholdsvis harmløs film.Det stemmer nogenlunde overens med Foucaults analyse. Umiddelbart kan det virke til at samfundet accepterer flere nuancer af seksualiteten ved, at der tales mere om seksualitet, og at vi har fået flere ord både for forskellige seksualiteter og forskellige præferancer. Men i virkeligheden undertrykkes seksualiteten fortsat. Om den direkte undertrykkes af en stat, som søger det mest gunstige for sig selv, kan diskuteres. Men at normerne for seksualitet fortsat er underlagt andre normer i samfundet, synes at være den lærdom, som kan trækkes fra debatten, som opstod i kølvandet på filmen Fifty Shades of Grey.