Let´s talk about sex, baby

Lad os tale om unge kvinders seksualitet. Lad os tale om kvinder, hook ups og one night stands. Og lad os tale om det med udgangspunkt i kvinderne selv.

Anna Sigaard Schytte-2

Foto: Åsta Kristin Janøy

I løbet af foråret 2016 skrev jeg bacheloropgave om unge norske kvinders opfattelse af sig selv og sin egen seksualitet indenfor den moderne hook up-kultur. Mange af mine fund står i stærk kontrast til både tidligere forskning og den opfattelse, man ofte genfinder i samfundsdebatten om den unge kvinde som offer for mandens seksualitet. Jeg fandt, at kvinderne føler sig i kontrol når de hooker up med mænd i byen. Samtidig er de opmærksomme på manden og indgår derfor i forhandlinger, hvor de giver udtryk for at afgive en del af kontrollen til manden. En kvinde fortalte fx om, hvordan hun lod en mand tro, at det var ham, der havde klaret at få hende med sig hjem, selvom hun selv vidste, at det var hendes fortjeneste, ikke hans. Kvinderne ved både hvad de selv og mændene vil have, og spiller spillet på begge køns præmisser uden nogensinde at afgive kontrollen totalt.

Året inden bacheloropgaven deltog jeg som videnskabelig assistent på et forskningsprojekt for professor Willy Pedersen, hvor jeg interviewede unge kvinder i alderen 19-35 år om alkoholvaner. Disse interviews kom naturligt til at indeholde snak om hook ups og one night stands, og temaet om kontrol var – ganske uforudset – tydeligt fremtrædende i mange. Min motivation for at skrive opgaven udsprang herfra. Ikke (som mange går ud fra) af en feministisk agenda, men hellere af en sociologisk betagelse af at genfinde mønstre i det sociale liv.

Dataindsamling til min bacheloropgave var færdig, allerede før jeg begyndte på bacheloremnet SOS3090, og jeg kunne koncentrere mig fuldstændigt om analyse og opgaveskrivning, en situation misundt af mange! Dette gav mig god tid til at gennemgå tidligere forskning, og jeg fandt hurtigt store forskelle mellem denne og mine egne fund. En stor del af den tidligere forskning beskrev kvinden som underlagt manden i et seksuelt kønshierarki. Kvinderne i disse artikler følte sig presset til at have one night stands og havde svært ved at retfærdiggøre hook ups overfor deres kvindelige identitet. Samfundets normer opfattedes som begrænsende for kvinders mulighed for at hooke up på lige fod med mændene.

På grund af disse forskelle dedikerede jeg en stor del af opgaven til at forsøge at forklare, hvorfor jeg ikke fandt det samme i mine interviews, som alle disse «ægte» forskere gjorde i sine. For det første argumenterede jeg for, at kvinderne i min opgave var ældre og i en anden livssituation end dem fra den tidligere forskning. Dette kan betyde, at hvis kvinderne ikke ønsker at hooke up, så er det ikke nødvendigvis fordi, samfundets normer ikke tillader det, men måske fordi de hellere vil være i et fast forhold. Samtidig kan man sige, at unge kvinder på videregående (som det meste tidligere forskning har omhandlet) hooker up indenfor et miljø, hvor man konstant bedømmes af andre og bedømmer andres adfærd. Hook ups bliver dermed i højere grad et kollektivt projekt, end det gør for kvinder udenfor videregående, som i lavere grad risikerer negative sanktioner. Det bliver derfor lettere for kvinderne at hooke up, siden de bare skal forholde sig til individuelle, ikke kollektive, præmisser.

 

«Samfundets normer opfattedes som begrænsende for kvinders mulighed for at hooke up på lige fod med mændene»

 

For det andet argumenterede jeg for, at det som kan ligne et kønshierarki, hellere kan være kvindernes måde at spille spillet på. Kvinder, som deltager i hook kulturen, er dermed ikke pr. definition underlagt manden. De har skabt deres egne præmisser og regler for deltagelse, som samtidig tager hensyn til manden som en anden og nødvendig deltager.

For det tredje har min tilgang til analysen været af stor betydning for resultaterne. Jeg har forsøgt at danne mig et billede af kvindernes fortællinger og oplevelser uafhængigt af den tidligere forskning og først senere diskuteret fundene op mod denne. Tolkningen af citaterne i interviewene kunne sikkert have været anderledes, hvis jeg aktivt havde ledt efter tegn på, at kvinderne følte sig underlagt den mandlige seksualitet. Hovedmålet for opgaven var dog at tage udgangspunkt i kvindernes opfattelser, og ingen af kvinderne, som jeg interviewede, gav udtryk for denne følelse.

Som det tydeligt blev påpeget af censorerne ved den mundtlige eksamen, er selvfølgelig ikke denne bacheloropgave med sine 5 interviews repræsentativ for unge kvinder i Norge, eller noget andet sted for den sags skyld. Den viser dog, at man ikke nødvendigvis kan skelne så kraftigt mellem kønnene, som det ofte bliver gjort, når vi taler om sex. I stedet for at tale om hvad kvinder gør og hvad mænd gør, når det kommer til seksualitet og hook ups, så må vi også skelne mellem mennesker i forskellig alder, indenfor forskellige miljøer og med forskellige livssituationer.